Så er jeg hjemme igen! - Håndlavet økologisk hudpleje

Det har været sjovt at blogge hver dag på Looklab, og det var rart at finde ud af, hvor meget jeg egentlig har savnet at blogge om mine eskapader i køkkenet her på bloggen. Jeg håber i har lyst til at smutte en tur over på Looklabs gæsteblog, og se, hvad jeg har leget med den sidste uge, så vil det her indlæg give bedre mening.

I morges besluttede jeg mig for at skære den regnbuesæbe, som jeg lavede i lørdags, inspireret af Vinter-OL i Sochi. Den er faktisk blevet ret flot på trods af at at farverne igen opførte sig mærkeligt. Se på billedet hvor meget sæben ændrede sig i farven.

foto

 

I morges skulle den så skæres, men jeg må indrømme at den er blevet meget blød. Det skyldes nok at farven blev blandet op i olivenolie, der gør den ekstra fed. Nu skal den tørre i 3 uger, så må vi se hvordan den så virker. Flot er den i hvert fald blevet. Og dufter pragtfuldt af hyldeblomst og grøn æble. Ægte sommerduft!

Vølve naturlig økologisk hudpleje. Hjemmesydet sæbefoto 2

Jeg kiggede også til geden, som er blevet rigtig flot og hvid i faven. Jeg giver den en dag mere i formen i køleskabet, inden jeg tager den ud, for at være sikker på at den bevarer farven og at prægningen fra formen kommer til at stå flot.
I dag vil jeg forsøge mig med en kærnemælkssæbe for at se hvilken forskel der er på en gedemælks- og en kærnemælkssæbe. Det bliver sjovt.

foto 1

Der skal også laves 2 nye variationer af badekugler, så de kan pakkes i en sampak med 3. Hvis I har nogle gode forslag til gode duftkombinationer til baddet, så må i meget gerne komme med dem. Jeg kunne godt bruge lidt inspiration…

Og så kig forbi FB hvor man kan sende et Valentines sæbehjerte til en, som man elsker. Vi giver et væk hver dag hele ugen!

En tanke om “Så er jeg hjemme igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.