Geden er løs! - Håndlavet økologisk hudpleje

I går aftes besluttede jeg mig for at se til gedesæben, der har ligget i køleskabet i 2 dage. Udfordringen er, at sørge for at sæben har ligget længe nok, så den ikke gennemgår gelefasen, der kan farve den brun indeni.

Økologisk hudplejefoto 2-1
Sådan starter det

Hold nu op hvor er jeg stolt!

De blev intet mindre end perfekte. Mælkehvide, faste og med en skøn naturlig sæbeduft på trods af, at der intet er tilsat. Nu skal de desværre stå hele 3 uger før de kan tages i brug. Super ærgerligt da jeg bare MÅ prøve et stykke med det samme.

Færdige gedemælkssæber
De færdige sæber. De er bare blevet SÅ smukke

Nå men jeg må straks kaste mig ud i et nyt eksperiment. Denne gang bliver det en kærnemælkssæbe. Kærnemælk er endnu mere udfordrende da den er en del federe end gedemælken. Jeg vil også tilsætte lidt honning, og lave den som en ansigtsbar.

Og så skal jeg også lige lave en barbersæbe. Iiiiihh jeg har travlt

I aften smutter jeg en tur til Ishøj sammen med min yndlingstøjpusher Amira, der sælger tøj fra mit yndlingstøjmærke Black Swan. Jeg håber der er nogen piger, der er i selvforkælelsens tegn og har mod på at prøve Vølves lækre produkter 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.