Hedensk Julemarked 2013 - Håndlavet økologisk hudpleje

Det er anden gang at der afholdes Hedensk Yulemarked. Sidste år var det i Boeslunde på Sjælland, men denne gang var det rykket til Fyn. Og sikken en weekend! Vejrguderne var i den grad med os, så selv om det var koldt så var solen fremme det meste af dagen.

Weekenden bød på mange spændende indslag. Bl.a. var vi så heldige at møde Mads Peder Nordbo, der er forfatter til spændingsromanen Odins Labyrinth.

 

Mads Peder Norbo signerer sin roman Odins Labyrint
Mads Peder Norbo signerer sin roman Odins Labyrint

Der var også rig lejlighed til at fremvise vores lækre økologiske hudpleje til de mange fremmødte, så der er nu nogle fynboere med en del blødere hud. Særligt Aftenrøde, Glød og Vidundersalve var populære.

Derudover var der unik mulighed for at se flotte håndlavede genstande såvel som smage på en mjød eller to. Det smager altså bare godt, og Vølven måtte selvfølgelig have en flaske med hjem.

Flotte musikinstrumenter lavet i gammel stil
Flotte musikinstrumenter lavet i gammel stil
Flot skindtromme med helleristning
Flot skindtromme med helleristning

Vi ser altid frem til denne begivenhed som en mulighed for at tilbringe en weekend med skønne frænder og hygge med de mange fremmødte. Og så er det selvfølgelig der man køber den helt særlige julegave… Det er et marked hvor økologi og bæredygtighed er i centrum og der er stor respekt for naturen som sammenhængskraft for universet. Derudover er der fokus på nordiske råvarer. Alt sammen lige noget for os!

Vi glæder os til næste år!

Vølve økologisk hudpleje
Middelalderbandet Gny spiller op til kædedans
Vølve økologisk hudpleje
Flotte duftlys fra Urtehexen
Vølve økologisk hudpleje - vikingebadeænder
Vikingebadeænder. Et absolut must-have
Flere håndlavede lækkerier

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.