Påsken nærmer sig og butikkerne er fyldte med kulørte påskeæg i chokolade eller sukker. Og det har længe været en tradition i mange familier, at dekorere rigtige æg i smukke farver. Dog gerne efter at man har pustet indholdet ud, så skallen er tom, og ægget ikke rådner. Men hvis man nu er træt af spejlæg og røræg hvad kan man så bruge æg til? Æg (særligt æggehvide) består primært af 2 komponenter: Vand og protein. Men derudover indeholder æg også a-vitamin og collagen. Her er en række ting, man kan bruge æg til :):
1) I håret! Ja det lyder måske klamt, men æg er fyldt med protein, der giver fylde og kraft til håret. Endnu bedre bliver det, hvis man pisker ægget sammen med lidt olie, der plejer og lidt eddike, der giver shine og evt. citron, der lysner håret.
Tilsæt salt og peber så har du også lært at lave en hjemmelavet mayonnaise!
2) Som ansigtsmaske! Her foretrækkes det dog kun at bruge æggehviden. Æggehvide har længe været brugt mod uren hud og acne, som anti-rynkemiddel og til at blege huden. Man kan også bruge æggehvidepulver blandet op med lidt vand, hvis man ikke er glad for den lidt slimede æggehvide.
3) Til at fjerne hudorme! Fugt en kleenex med æggehvide og læg den på f.eks. næsen og lade sidde i 15 min eller til den er tør. Hiv af og vips trækker æggehviden hudormene med. Jeg har dog ikke prøvet det, men har hørt at koreanerne sværger til denne metode!
4) Til at mindske rynker! Collagen har længe været brugt til at bekæmpe rynker – og netop collagen er der masser af i æg. Billigere botox fås ikke 🙂
5) Til at lysne huden! Har du mange pigmentpletter eller fregner på huden, så kan æg hjælpe med at reducere disse farveforskelle i huden. Bland evt æggehvide med lidt citron og lidt god olivenolie og smør huden med det. Vær obs på at citron er fotosensitiv, så undgå stærk sol lige efter at du har brugt blandingen.
Påsketid er gavetid!
Vølve skal i sommerhus i Påske for at dyrke haven og samle ingredienser til nye spændende produkter, så der sendes kun varer mandag og tirsdag.
Men som et lille påskeæg til alle vores kunder giver vi hele påsken FRI FRAGT med koden ‘påskeæg’ (kun GLS).
Rigtig god påske derude!