Elsk fødderne - også om vinteren - Håndlavet økologisk hudpleje

De fleste kan godt lide at fødderne ser pæne ud til sommer, når de vises frem i sandalerne, men har en tendens til at glemme dem lidt om vinteren, når de er gemt væk i uldsokker og vinterstøvler. Men det er faktisk vigtigt også at passe fødderne om vinteren for at undgå hælsprækker, nedgroede negle, tør hud og knyster. Her har jeg samlet lidt info om hvordan du kan pleje fødderne om vinteren.

  1. Sørg for at vaske fødderne hver dag i lunken vand. Du kan med fordel bruge lidt mild sæbe såsom Vølves cremede sæber.  Brug endelig ikke sæbespåner eller brun sæbe. Det er alt for stærkt og udtørrende for fødderne.
  2. Tør fødderne godt efter badet, særligt mellem tæerne, da der ellers kan opstå svamp, særligt hvis tæerne sidder tæt.
  3. Brug en god creme på fødderne. Her anbefaler jeg Vølves vidundersalver, der heler småsår og sprækker og giver masser af pleje til tør hud. Er dine fødder meget tørre med evt. hælsprækker så smør dem godt ind og tag en bomuldssok på – gerne natten over.
  4. Hvis dine fødder bliver meget varme og svedige i løbet af dagen kan du bruge fodpudder eller talkum. Det holder dine fødder tørre i længere tid.
  5. Har du god tid så giv dig selv et fodbad med Vølves fodbadesalt med blæretang og bivoks. Saltet opløser tør hud, tang detoxer huden og bivoks giver lækker pleje af huden. Har du brug for at fjerne død hud, så brug en pimpsten eller en keramisk fodfil. Du må dog aldrig file så længe at huden bliver varm, da det får keratinen i huden til at miste sin fleksibilitet, og derved revner huden nemmere huden, når du går.

Klip neglene regelmæssigt gerne så lige som muligt. Det modvirker nedgroede negle

HUSK!! Dine fødder skal bære dig hele dagen og resten af livet, så pas godt på dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.