Som jeg sidder her og ser tilbage på året, der gik, kan jeg slet ikke forstå, hvad der er sket. På dette tidspunkt sidste år havde jeg ingen anelse om, at jeg i dag ville være her med mit eget label, Vølve, med dejlige økologiske og allergivenlige produkter. Og slet ikke at de ville blive så godt modtaget. Det er næsten uforståeligt. Og så alligevel ikke. For med den opbakning, støtte, frivillig hjælp og massive opbakning af projektet kan det næsten ikke gå galt.
Men først et lille overblik over de mange aktiviteter, vi har deltaget i i år.
Efter at have rørt, testet, sendt ud, prøvet og udskiftet emballage og rørt noget mere, lancerede vi webshoppen i starten af september. Det var det forrygende makkerpar Tommy og Kristian fra Main Media, der stod bag webshoppens enkle, rene og funktionelle design. Inden da var der dog blevet arbejdet hårdt i kulissen af den dygtige grafiker Bettina fra Sandfaer-Andersen og fotografen Nina for at levere højkvalitetsmateriale til webshoppen. Der blev lavet et logo, som på forrygende vis viser det rene, økologiske og allergivenlige udtryk i brandet, som vi ønsker at lægge vægt på. Valget faldt på et smukt birkeblad med navnet stående indeni. Rent, smukt og simpelt. Ligesom produkterne. Bettina er også kvinden bag de smukke labels, som i dag er at finde på produkterne!
Bente meldte sig under Team Vølve-fanen og gik i produktions- og regnskabsmode, så både regnskab og produktion kom i orden. Sikken en hjælp og aflastning! Tak!
Produkterne skulle også have nogle seje navne. Og det var jer, der afgjorde, hvad produkterne skulle hedde. Der kom utroligt mange interessante forslag, bl.a. Bent, Bløde Baller, Verdens Bedste Scrub og Preben. Valget faldt dog på nogle navne, der på smukkeste vis repræsenterer naturen og universet med en poetisk undertone. Tak for alle de mange forslag! Det er altid skægt at se, hvad I finder på… (se de mange forslag her, bl.a.)
Så var Vølve skudt ud af kanonen, og benarbejdet gik i gang. Vi startede med at deltage i Sund Livsstilsmesse i Øksnehallen den 28. – 30. september. En messe, der er besøgt af gennemsnitligt 18.000 mennesker på en weekend. Og sikke en start. Jeg fik hjælp fra mange sider, arbejdspresset var intenst, og de første 60 produkter blev langet over disken. Man kunne ikke have ønsket sig en bedre start. Samtidig var den en unik mulighed for at møde kollegaer, finde nye leverandører og blive inspireret af – og misundelig på – andres fancy messeopstillinger. Ordet ‘messe-misundelse’ blev snart et fast ord i Team Vølve, ligesom ‘messeudmattelse’…
Tak til alle jer, der hjalp til (Tine, Emilie, Line, Allan og Marie-Christine).
Et bord, en dug og en reol var hvad vi kunne mønstre med på dette tidspunkt. Men hvor blev vi taget godt imod. Utroligt mange interesserede og mange med samme holdning som os til produkterne. Det skal være gennemskueligt, kemifrit, allergivenligt og uden kunstige parfumer – men skal alligevel se flot ud på hylden og have en god og naturlig duft.
Vi var hele landet rundt, bl.a. i Århus hvor den uforlignelige Kmoztar kreerede en ægte ‘Vølve-kage’. Den smagte vidunderligt. Opskriften kan findes på hendes blog her. Se også hendes flotte anmeldelse her.
Det var også i denne periode, at Vølves fantastiske og uforlignelige PR- og kommunikationspraktikant Marie Christine joinede Vølve. Hun er selv aktiv på bloggen Life Is Too Short, og har stort talent for PR, marketing og salg. Marie Christine måtte desværre stoppe som praktikant i julen, da hendes praktikperiode udløb, men hun vil heldigvis fortsat være med på sidelinjen. Så står du og mangler en brilliant kommunikationsmedarbejder, så send hende lige en mail her. (PS, fik jeg nævnt, at hun fik 12 i sit speciale???)
Men sådan en 3 x 9 timer på benene var ikke nok til at stoppe Vølve, så weekenden efter tog vi af sted igen, denne gang på Femina-messe i Forum. Her fik vi lidt af et kulturchok. Efter at have været omgivet af terapeuter og healere af alle afskygninger og specialer var vi nu omgivet af retylanebehandlere og tandblegere. Det var svært at have stand ved siden af damer, der frisk får en indsprøjtning af tilsyneladende ikke-lægeligt personale. Men vi tog det som en oplevelse, og endnu engang følte vi os godt taget imod.
Vi holdt vore første workshop på Ungdomsskolen i Rødovre. En stor success og smadder sjovt!
Mange andre arrangementer fulgte herefter som perler på en snor – både korte aftenarrangementer og weekendarrangementer. Vi var selvfølgelig på julemarked, hvor det mest mindeværdige nok var Danmarks første hedenske julemarked i Boeslunde. Hvor var det en god og hyggelig oplevelse!
Også Roskilde julemarked gav minder. Desværre nok mest fordi det var så sindssygt koldt, at vi knap kunne holde varmen. Der blev vores stamina og viljestyrke sat på spidsen. Men vi fik en fin oplevelse ud af det, særligt fordi flere af jer tog tid til at komme forbi og sige hej! Det er vi altid så glade for!
Vi var også forbi Frisör Nick til et særligt arrangement med bobler, scrub og hår. Skøn aften!
Vi fik også langsomt men sikkert opbygget et netværk af forhandlere. Først var der Drogisten i Brønshøj og Frederiksberg, Klinik Trianon i Birkerød og Fashion & Beauty i København K. Vi håber, der kommer mange flere i det nye år!
Julen var også der, hvor vi fik vores første store firmaordrer – sammenlagt en 50 stk., der satte os på spidsen og hvor alt blev sat i værk for at producere, pakke og bringe ud. Helt fantastisk! Det var også i julen, at vi rundede de første 500 likes på Facebook. Et stort og stolt øjeblik!
Vølve gav også en julegave – nemlig til værestedet Valmuen, der støtter heroinmisbrugere, der ønsker en ny start på livet. Man kan gense dokumentaren ‘Kaffe og Heroin’ her.
Vi fik også en radiospot i Tønder Lokalradio, indtalt af min dejlige tante Inge. Du kan høre spottet her: VOELVEPROD
I har alle været en del af at give Vølve en så fantastisk flyvende start. Jeg skylder jer alle en kæmpe tak for støtte, gode råd, opbakning og sparring, der har været ganske uforlignelig. Vølve er også jeres!
Jeg glæder mig utroligt meget til 2013. Vi lægger hårdt ud med første arrangement allerede lørdag d. 5. og søndag d. 6. januar i Remisen på Østerbro. Den 1.- 3. marts tager Vølven på Sund Livstilsmesse i Aarhus, og d. 11.-12. maj er Vølve igen at finde på Remisen. Men vi tør allerede nu love, at vi skal på mange flere messer og markeder. Hold øje med aktiviteterne på Facebook.
Derefter kommer der nye produkter i shoppen. Læbesalven Kys er det første nye produkt, der vil komme, og vi vil lægge ud med at lave 3 forskellige varianter som special editions – så det gælder om at skynde sig… I løbet af foråret vil vi også komme med en ansigtsolie og en ny scrub. Mere om det senere.
I marts får vi vores debut i bladet Psykolog og mange flere spændende ting. Det kan ikke blive andet end fantastisk. Ikke når man har så gode venner.
Så kom forbi Østerbro i weekenden og sig hej! Så giver jeg et kæmpe knus og et stort tak – og måske et enkelt KYS!!
Sikke en fantastisk side og nogle lækre produkter. Det har været inspirerende at læse om opstarten af Vølve. Jeg er super glad for, at jeg så jeres reklame på http://www.barnetsfest.dk i forbindelse med, at jeg skal holde min søns børnefødselsdag. Han er ikke så interesseret i jeres produkter, og derfor valgte jeg en stunt workshop hos BarnetsFest, men det er helt sikkert, at når mine tvillinger fylder 14 til sommer skal det være en Vølve workshop. Det er også sikkert, at næste gang jeg skal have creme og scrub så er det Vølve jeg køber.
Tak for en super god shop.
Med venlig hilsen Michelle Sørensen
Kære Michelle
Tusind tak for den søde kommentar. Jeg vil meget gerne holde en workshop når den tid kommer. Pigerne synes det er smaddersjovt at lave deres egne produkter, og det er fint at de får en indsigt i, hvordan man kan lave produkter uden kemi 🙂
Jeg håber rigtig meget at du en dag får lyst til at prøve produkterne. Du skal være velkommen når som helst.
Endnu engang tak for din dejlige besked <3
Kærlig hilsen
Vølve