Kære Mand...med skæg - Håndlavet økologisk hudpleje

Du har et flot skæg og har måske haft det i flere år. Faktisk kunne du ikke forestille dig et liv uden dit skæg – du ville føle dig nøgen. Ansigtet ville simpelhen se forkert ud uden skæg og måske Især hvis du har fuldskæg som i den grad også er identitetsbærende. I skægget sidder nemlig en god portion urmaskulinitet og idag oplever mange mænd, at netop skægget er det eneste som vi kvinder ikke ønsker at overtage. Skægget er og bliver eksklusivt for jer mænd – Forever – I promise!

Kigger man på nettet finder man masser af artikler, billeder og sjove slogans som går i retningen af ”rigtige mænd har skæg”. Hvis man nu lige ser bort fra store sociologiske undersøgelser, der indikere at skægget idag er et udsagn om mandens feministiske holdninger (ja du læste rigtigt og du kan læse mere her ), så er skægget idag adgangsbillet til et globalt maskulint fællesskab. I vesten bliver en flot skægvækst anset for at være ligeså sexet som den glatte barbering var i 1990´erne, hvis skægget vel og mærke er tilpasset den enkeltes stil, ansigtsform og iøvrigt er velplejet.

Individuel stil og analyse af ansigtsform er ikke vores ekspertise her hos Vølve, men vi kan til gengæld hjælpe dig med at få et velplejet skæg.

 

5 trin til et sundt og velplejet skæg!

1. Er dit skæg en smule ujævnt eller har du tendens til at få tør hud under skægget, kan en ugentlig scrub gøre underværker. En god scrub fjerner nemlig de døde hudceller, samtidig med at du stimulerer ny skægvækst, de steder hvor skægget er tyndt. Samtidig forhindre en scrub at hårstråene bliver indgroet, hvilket kan give betændelse i hårsækken. Vær forsigtig. Ansigtshuden er fin og sart.

2. Hvis du har problemer med uren hud andre steder i ansigtet, anbefaler vi at du bruger en skin tonic. Vælg en skin tonic der er antibakteriel, som dybderenser huden uden at udtørre den og som kan mindske eventuelle problemer med bumser og udslæt. Brug også skin tonic i skægget, hvis du af og til oplever at bumserne sætter sig der.

3. Vask dit skæg HVER dag. Dit skæg er udsat for mad og drikke og vind og vejr. Derfor skal dit skæg vaskes oftere end dit hår og gerne med både shampoo og balsam uden duft…

4. Brug Skægolie med duft! Skægolie tilfører fugt til hvert enkelt hårstrå og gør skægget blødt, glansfuldt og velduftende. Olien masseres helt ned i underhuden. På den måde undgås rød, tør og skællet hud.

5. Ligesom hovedbunden har gavn af massage, så har dit skæg det også. Massage sætter gang i blodcirkulationen og styrker dermed hårrødderne. En god nats søvn giver fornyet energi til hele kroppen (også dine hårstrå) Går du en travl og stresset tid i møde, vil du kunne se det på din hud, negle og hår. Så hvad med at lokke kæresten til en omgang skægmassage inden lyset slukkes? 🙂

4 tanker om “Kære Mand…med skæg

  1. Barbarossa siger:

    Hejsa,

    Jeg har har lidt knas med tør hud under mit efterhånden pænt lange skæg.Er der noget bestemt man skal være opmærksom på ift. at købe en scrub til sit skæg?

    • Thea Juhl Thorup siger:

      Jeg vil ikke anbefale en scrub til skægpleje, men i stedet en god skægolie (som f.eks. Beardster, der kan købes her i shoppen). Gnid den i skægget og huden efter et varmt bad for optimal effekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.