GRØN SOMMER – Skab sommerhygge med genbrug af syltetøjsglas

GRØN SOMMER – Skab sommerhygge med genbrug af syltetøjsglas

Genbrug af syltetøjsglas kan skabe sommerhygge på altanen, i haven eller i hjemmet. Her kommer et par tips til, hvordan du nemt og simpelt kan omdanne dine syltetøjsglas til hyggelige lanterner eller fine hængende potter til dine planter.

Syltetøjsglas eller glas fra andre madvarer er noget af det, som vi ofte smider i glascontaineren. Selvom glassene selvfølgelig ender til genbrug, kan vi ligeså godt udnytte de muligheder der er, for at give dem nyt liv.

Rengøring af glassene

Før vi kan komme i gang med at bruge glassene på ny, skal de gøres rene. Dette indebærer også at fjerne diverse etiketter. Den simpleste måde at fjerne etiketterne på, er ved at lægge glassene i blød i varm vand med opvaskemiddel i nogle timer. Efterfølgende kan man fjerne etiket og lim fra glasset. Det kan hænde, at det kræver lidt arbejde med at skrubbe glassene. Her kan ekstra opvaskemiddel evt. hjælpe. Man kan dog være uheldig at få fingrene i et glas, hvor limen simpelthen ikke vil gå af glasset. Man kan enten forsøge sig med skrappere midler, eller konstaterer at glasset ikke kan bruges.

Når du har fået rengjort glassene er du klar til at gå i gang.

Sommerhygge med lanterner

Det er ikke kun om vinteren at levende lys kan skabe hygge. Nu skal du lære hvordan du let og enkelt får omdannet et syltetøjsglas til en fin lanterne, som kan hænges på altanen eller i haven. Du skal bruge følgende:

  • Dit rengjorte glas
  • Ståltråd
  • En saks eller tang, som kan klippe i ståltråd
  • Evt. småsten eller små strandskaller som pynt

Nu skal du bruge ståltråden til at lave en hank, som sidder på glasset. Se billede  eller følg dette link til Pinterest, hvor du kan se en enkelt vejledning til, hvordan du laver en fin hank: vejledning til hank

Når du har fået sat hank på glasset, er du færdig med din lanterne. Nu kan enten bruge lanternen som den er, eller lægge nogle fine småsten eller små strandskaller i bunden af glasset. Herefter kan du sætte dit valg af lys i lanternen, og hænge den op og lade den skabe en hyggelig sommerstemning på altanen eller i haven.

Gennemsigtig hængepotte

Du kan også bruge dit glas med hank, som en lille potte til planter. Plant f.eks. små sukkulenter i glasset. Fyld pottemuld i glasset, plant dine sukkulenter og slut af med et lag af småsten. Da glasset er gennemsigtigt kan man se alle lag, hvilket giver mulighed for at være ekstra kreativ. Start f.eks. med at lægge et lag af småsten i bunden af glasset, som samtidig fungerer som dræn. Herefter lægges pottemulden i, planterne sættes i og der afsluttes med endnu et lag af småsten.

Den hængende potte er nu klar til at give noget ekstra grøn hygge til dit hjem.

Et festligt indslag

Står du overfor at skulle holde en have-/sommerfest, kan syltetøjsglas med hank også gøre det som rigtig fine hængende vaser, som fyldes med vand og friske blomster (se billede i starten af dette blogindlæg).

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.