Som I selv siger, så starter velvære indefra, og vi kunne ikke være mere enige.
Vi vil derfor høre, om I skulle ligge inde med en kasse underbukser og gerne -trøjer, som I vil forære til Café Klares brugere, der — som Femilets kernekunder — også er kvinder, der skal have alle livets facetter til at gå op i en højere enhed. De har bare nogle helt andre udfordringer end mange af os andre. Herunder at de ikke har noget så basalt som rene underbukser.
Thea, som ejer den lille danske virksomhed Vølve, der laver håndlavet økologisk hud- og hårpleje, tager gerne imod og afleverer gerne til stedet. Vølve er ved at implementere en funktion i sin webshop, hvor man kan tilføje shampoo eller underbukser til Café Klare, når man bestiller skønhedsprodukter til sig selv, og i længden er det en fin løsning, men det ville være dejligt med et lille lager at begynde med.
Ethvert bidrag fra Femilet vil derfor være meget velkomment.
Hilsen Lone og Thea