Tang findes i rige mængder langs kysterne, men vi udnytter det ikke, det ligger der bare. Tang indeholder ligesom grøntsager en masse vitaminer og mineraler og samtidigt smager det fantastisk, hvis det bliver ordentligt tilberedt, så hvorfor ikke gå ud og høste den?
Hos Vølve har vi længe gået og leget lidt med tang. Tang er en skøn ingrediens både at spise og bruge i hudpleje p.g.a. dens meget høje vitamin- og mineralindhold. Og så er der masser af den ved vores mange kyster, som man bare kan høste løs af. Prøv f.eks den her mumsede sag med både blæretang, mælkebøtter og brændenælder. Nogen af vores yndlingsingredienser serveret på et godt stykke brød. Lækrere bliver det vist ikke.
Problemet med tang er bare, at det ikke lugter særligt godt, og at holdbarheden er dårlig. Tang skal helst høstes friskt og spises med det samme. Prøv f.eks. at koge dansk blæretang i ca 30 min og spis med masser af citron, god olivenolie og evt sesamfrø. Det smager skønt – bare spørg japanerne, der længe har brugt tang som en uundværlig del af en sund kost. Alternativt kan man tørre det og så ligge det i blød ca 30 minutter inden brug.
Men nu har Vølve taget tangen i brug. Vores næste produkt – Vølves blødgørende og opfriskende fodbadesalt – vil bla indeholde tørret tang, som vi har været heldige at skaffe i en tørret og lugtfri version. Tangen i fodbadesaltede har en vidunderlig detox-effekt, da vi netop udskiller mange affaldstoffer og toksiner via fødderne. Kommer snart i shoppen!