GRØN SOMMER – Grønnere livsstil med DIY bæredygtige planteskilte

GRØN SOMMER – Grønnere livsstil med DIY bæredygtige planteskilte

Et lille kort tip til en grønnere livsstil. Læs hvordan du kan afmærke dine planter eller nyplantede frø ved at genbruge en bestemt type affald, som især ryger i skraldespandene her om sommeren.

Hold styr på dine planter med hjemmelavede bæredygtige planteskilte. Det eneste det kræver er, at du spiser nogle is her i sommervarmen.

Har du plantet en masse forskelligt i dine urtepotter, eller har du et udvalg af krydderurter i køkkenvinduet, som du gerne vil have skrevet navne på? Så er dette tip måske noget for dig.

Når du nu alligevel sidder i solen og nyder en is, så kan du ligeså godt være lidt bæredygtig samtidig med. I stedet for at smide dine ispinde ud, kan du i stedet genbruge dem til at lave små søde skilte til dine planter og nyplantede frø.

Vær kreativ

Med en tusch, farveblyant eller hvad du lige har, skriver du plantens navn i den ene ende af ispinden. Den anden ende stikker du i jorden ved siden af planten. Du kan enten bruge ispindene som de er, eller farvelægge dem i den ende, som du skriver på. Her er der også rig mulighed for, at børnene kan være med til at pynte skiltene, og dermed gøre det til en hyggelig og kreativ aktivitet sammen med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.