5 gode råd til tør vinterhud - Håndlavet økologisk hudpleje

Tør hud

Jeg har spurgt på facebook og jeg har spurgt jer personligt, når jeg er ude omkring i landet: Hvilke hudproblemer døjer i mest med om vinteren? Svaret er næsten samstemmende. Tør hud, sprækket hud, rød, kuldebrændt hud og sprukne hænder er noget, som utroligt mange døjer med. Men hvorfor nu det, og hvad kan man gøre ved det?

Her er 5 råd, der kan hjælpe dig gennem vinteren uden tør og kløende hud:

 1. Bevar luftfugtigheden

Når temperaturen falder, falder luftfugtigheden også. Tør luft efterlader huden tør. Når vejret begynder at ændre sig, sker der noget med huden. Og når man samtidig skruer op for termostaten i hjemmet, så mister din hud endnu mere fugtighed

Quick Fix : Stil en skål med vand på radiatoren så sikrer du at luftfugtigheden i hjemmet bevares. Drypper du 2 dråber af din yndlings æteriske olie i, kommer der samtidig til at være en mild og behagelig duft i dit hjem.

 2. Beskyt din hud med vandfri salve eller creme

Før du går udenfor i vintervejret, så sørg for at beskytte dine mest udsatte dele – læber , ansigt og hænder – med et tørklæde og handsker. Husk også at give dem en god creme med en salve uden vand som f.eks. Vølvens Vidundersalve.

Quick fix: Brug en salve uden vand og mineralske olier (vaseline er no-go).

dry-skin2

3. Dampende varme bade

Et dampende varmt bad kan berolige din krop og give dig velvære, men det gør ikke din hud nogen tjeneste .
Hvis du endda bliver stående under denne varme bruser længe nok til at skråle dit yndlingsnummer, så er den helt gal. Jo længere du hænger i bruseren, jo mere udtørrer du huden .

Quick Fix : Nøjes med et kort og ikke for varmt bad – og gem sangen til turen på cyklen eller i bilen.

4. Lav kvalitet af sæbe/body shampoo

Hvis man bruger en lavkvalitets sæbe eller body shampoo så skal man være opmærksom på, at den ofte udtørrer huden, da den tit vil indeholde mest salt, vand og måske endda nogle grimme kemiske tensider, der ikke har noget til fælles med sæbe.

Quick Fix : Brug et godt stykke håndsæbe, såsom Vølvens hjemmesydede sæbe, eller en body shampoo, der er mild og ikke fyldt med parfume, konservering og mystiske ingredienser.

5. Overskrubning af huden

Du behøves ikke at bruge en svamp, en loofah eller en vaskeklud for at blive ren – du vil højst sandsynligt bare udtørre din hud. Brug alternativt en god og lækker scrub med gode olier – så får du både gnedet døde hudceller og tør hud af, og tilføjet den underlæggende nye hud dejligt fugt, så den er klar til vinterens prøvelser. Husk at slukke for bruseren mens du påfører scrubben, så du ikke straks vasker de gode sager af igen. Prøv f.eks. en af Vølvens lækre og milde scrubs i enten en sukkerverison (mild) eller saltversion (grov).

Quick Fix : Brug en god scrub i stedet for svamp, vaskeklud eller loofah

Så kommer du gennem vinteren med blød og velplejet hud <3

dry-skin-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få
10% rabat på din første ordre.