Hårfjerning kapitel 6: Blegning

Hårblegning er jo ikke egentlig hårfjerning, men snarere en metode, hvor man gør hårene lyse, så man ikke kan se dem. Princippet er det samme som når du bleger dit hår: Du smører blegemiddel på de uønskede hår, venter et stykke tid (husk at tjekke pakken), fjerner så blegemidlet, et voila!

Blegning fungerer bedst på helt fine hår, som egentlig ikke ville være noget problem, hvis ikke de var mørke – for eksempel hår på overlæben. Langt de fleste kvinder har en smule hår på overlæben, men for de flestes vedkommende er de lyse og næsten usynlige. Men for mørkhårede kvinder med lys hud kan hårene være et problem, og her er blegning et middel til at gøre dem usynlige forholdsvist nemt.

Som med andre kemi-baserede hårfjerningsmidler er det vigtig at du lige tester cremen inden brug. Bliver huden rød og irriteret inden for 24 timer er du allergisk, og så skal du holde dig fra blegemidlet.

En blegning holder normalt et sted mellem 2-4 uger, så skal det gentages

Fordele:

  • Ingen skægstubbe
  • Ingen indgroede hår
  • Det er forholdsvis billigt
  • Du kan gøre det hjemme
  • Det gør ikke ondt

Ulemper:

  • Du kan risikere at få en allergisk reaktion
  • Hårene forsvinder ikke – de er kun blevet lysere
  • Regelmæssig blegning risikerer at skade huden
  • Det fungerer bedst på helt små områder med fint hår, som f.eks. overlæben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Vi bruger cookies på voelve.com Læs mere

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillade cookies" for at give dig den bedt mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller hvis du klikker på "ok" nedenfor, så giver du samtidig din tiladelse til brug af cookies.

Luk